De fem og fyrre I + II

Den 26. oktober 1585 var bommene ved Sait-Antoineporten imod al sædvane stadig lukkede klokken halv elleve om formiddagen.

Klokken kvar i elleve kom en garde på syv schweizergardister ud fra rue de la Mortellerie og gik hen mod Saint-Antoineporten, der åbnede sig for dem og lukkede sig bag dem; da de var kommet igennem denne port, stillede de sig op langs gærderne, der uden for porten løb langs de spredtliggende folde langs med landevejen, og alene ved deres tilstedeværelse trængte de adskillige bønder og borgere tilbage, der var kommet fra Montreuil, Vincennes eller Saint-Maour for at nå ind til byen inden middag, hvilket dog ikke var lykkedes dem, eftersom porten som sagt var lukket.

Der var faktisk mange mennesker; de kom ad tre forskellige veje i en stadig strøm, munke fra klostre i omegnen, kvinder siddende sidelæns i deres æslers paksadler, bønder i kærrer, som sluttede sig til den allerede temmelig store flok, der var blevet standset af den udsædvanlige lukning af bommene, og som ved deres mere eller mindre pågående spørgsmål frembragte en murren, mens enkelte stemmer fra tid til anden løsrev sig fra den almindelige samklang og steg til truslens eller beklagelsens oktav...